    Torben Tarok
Mazur fra Tureby syd for Køge : EL-Guitar og Sang
Torben kom til verden den 23 februar 1923 i Digestive
Creek ( Canada ) som nummer 16 i en søskendeflok på 11.
Efter endt skolegang
tog han som 8 årig turen som blind passager i en
turnerende pigegardes garderobe,
der sendte ham til Cork i det sydlige Irland hvor han
primært ernærede sig som stepdanser
i adskillige tvivlsomme sommervariter indtil han som
kønsmoden blev opdaget af den navnkundige
Fat Bo Slim der på den tid var et stort navn indenfor
amerikansk slapstickbluegras.
Torbens opgave var
primært at flytte Fat Bo når han skiftede akkorder på
sit mobile græske trædeorgel.
Torbens interesse for
guitarspil blev vakt, da han i en kort overgang
overnattede i en
uforret guitarkasse på en instrumentmagers værksted i Nuuk
( Grønland )
hvor han under krigen havde dannet sin første trio The
Spæktonians Icebears.
Man kunne allerede dengang fornemme Torbens brændende
engagement,
der blandt andet bestod af en 34 minutter lang
fortolkning af 3 akt i Napoli
kun ved hjælp af en mandolin – 2 ruller sæltarm og
en ophængt trapez.
Efter en kort overgang
at have ernæret sig som brutal mand i Cirkus Bella,
kom Torben til Sjælland hvor han på østkysten nedsatte
sig som gusten bagermester
alt imens han skønsomt turnerede med sit nye påfund Borgmester
Rosenbrød & Søn.
En skarp satirisk politisk revy efter albansk forbillede,
der havde sin storhedstid under den kolde krig.
Torben har altid haft
en svaghed for dyr hvilken afstedkom ret så bizarre
scener
da han med endnu en pigtrådsgruppe Vild Horses an
Englishmen ødelagde en talentkonkurrence
i det nu hedengangne Hit House der blandt andet gik
udover Melvis og nu afdøde Otto Brandenburg.
Interessen for det
firbenede holdt dog ved og ved en uforglemmelig,
men stærkt hemmelig loge aftenseance i Stald Kima ved
Skive, fik Torben sit nu så legendariske mellemnavn.
Efter en kort
afstikker til de vest finske folkeparker hvor Torben
høstede stærk anerkendelse
som en tro kopi af Yoko Ono, gik turen igen til det
sjællandske hvor han nu kastede sig over
harmmonikaspillet
der blandt andet førte til en del koncerter med Lille
Palle – Heino – Drogan Ib ( balkanmester i
synkronbanko )
samt ingen ringere end Grev Ingolf, da dog aldrig dukkede
op til den fjernsynstransmitterede udsendelse
Hit I Klitten med Otto Leisner.
På trods af dette, dannede Torben senere Rynkeholdet,
der så vidt vides stadig er i studiet.
Nu i en sen alder har
Torben kastet sig over 60ér musik og har igen samlet de
gamle venner fra modstandsbevægelsen
der i tide og navnlig utide optræder på
ældrecentre – dametoiletter – svingerklubber
– motorvejsfletninger – posthuse og mørke
parker
under navnet Mazurka.
Er nu blevet
headhuntet i Ødemarkens Jobcenter af Pingholms
Disciple
med de specifikke formål at hæve gennemsnitsalderen,
samt at give soloer når Thorvald og Jan er i baren.
Når Torben ikke
lækker fortrolige oplysninger til PET dyrker han rødvin
på sit charteu i Ødemarken,
der også indeholder
egen væddeløbsbane – pitstop – helikopter
landingsplads – vandtårn – riverrafting og
muldlokum.
Interesser og idoler:
Hilda Heick – Master Fatman – Togos
kvindelandshold i skak og alt indenfor universal
topnøglesæt.
I øvrigt:
Medproducer på film: Mazurka På Sengekanten –
Hesteviskeren og Vinpesten Fra Provence
( dog kun vist på argentinsk kabel TV )
Vi byder Torben
velkommen.
Jannomand Web-design
|